Velkommen til Sønderborg Sommer Revys 29. sæson

tl_files/billeder/Billeder_2010/logo-2010.jpg

tl_files/billeder/Billeder_2010/velkomst_leif.jpgJa, tiden går og der er løbet mange vittigheder i vandet siden den spæde revystart i 1982. 
Nu hedder det 2010, og vi er klar med et super revyhold, der skal løfte successen fra 2009.
For succes var det! 
Det er næsten ikke til at fatte, men vi satte igen-igen ny sæsonrekord og nåede 22.235 tilskuere. 
44 totalt udsolgte forestillinger! 
Og så løb vores nye mand på holdet Rasmus Krogsgaard endda med titlen: ‘Årets Revykunstner’ ved Revyernes Revy.

Jo det er dejligt at sole sig lidt i tidligere års succes, men nu skal vi fremad. 
Revyholdet er sat, og der er både gensyn og nyheder.
Glæd jer til at møde Trine Gadeberg igen, se frem til nok et år med Rasmus Krogsgaard, og sig pænt go' dag og velkommen til to topprofessionelle og gennemmusikalske revyskuespillere: Lise-lotte Norup og Max Hansen.
Rosinen i pølseenden, hvis man kan tale om rosiner i den størrelse, er igen undertegnede, og så bliver vi som sædvanligt bakket godt og swingende op af kapelmester Thomas Pakula

Og det er ikke fordi, at dette hold er særligt syndigt, at vi har valgt at kalde revyen for

tl_files/billeder/Billeder_2010/logo-2010.jpg


- men det er snarere et udtryk for, at vi nok snart skal til at passe på, at vi ikke bliver et forbudsland, hvor der ovenfra dikteres, hvad vi må, hvad vi ikke må, hvad der er sundt, hvad der er skidt, hvad der er sort, og hvad der er hvidt.

Så lad os slå et slag for den lille synd, for det gode humør og for de danske revyer.

Velkommen til sæson 2010     


Med venlig hilsen
Leif Maibom
Webdesign: www.reklamehuset.dk