2002

Igen et skelsættende revyår.
Efter jubilæumssæsonen i 2001 tænkte Leif Maibom meget over revyens fremtid. Er det nu, man skal stoppe? Eller hvad?
Resultatet blev ‘hvad´. Revyen fortsatte, men rykkede nu ind i Teatersalen, der lå lige klods op af den sal, revyen hidtil havde spillet i.
Samtidig skiftede hotellet ejer og blev nu et Comwell Hotel.
Satsningen var rimelig stor. Revyen gik fra 300 pladser pr. aften til 500 - og scenen blev 4 gange større.
Men det lykkedes. Revyen blev igen rigtig godt modtaget, og der blev igen sat publikumsrekord. Over 14.000 tilskuere så revyen, der nu kunne klare publikumspresset på kun 30 forestillinger.
Nyt var det også, at Leif Maibom havde hyret en medinstruktør - Jan Hertz, der overtog tøjlerne de sidste 14 dage op til premieren.

Revyholdet 2002:
Bente Eskesen, Tom Jensen, Henrik Krogsgaard og Leif Maibom var gengangere - Trine Gadeberg var ny på holdet.
Instruktør: Leif Maibom - Jan Hertz.

Fra scrapbogen:
Revyen fik som nævnt flotte anmeldelser, men store lydproblemer ved premieren gjorde at den lokale - JydskeVestkysten - trak en stjerne fra.
Der blev også dette år afholdt et ‘Thorleif’ arrangement. Grethe Sønck fik prisen, der blev uddelt i forbindelse med en kostumeauktion, hvor samtlige revyens medvirkende gik cat-walk i gamle kostumer, der blev solgt til fordel for Thorleif-fonden.
Ved Revyernes Revy var Trine Gadeberg nomineret som ‘Årets Revykunstner’, mens Leif Maibom endnu en gang var nomineret som ‘Årets Revyforfatter’.

2002
Webdesign: www.reklamehuset.dk