1999

Holdet var stort set det samme som året før. Karsten Jansfort havde dog sagt ja tak til Hjørring Revyen, så Tom Jensen kom med som ny mand. Men stilen blev en fortsættelse af den, der startede i '98.
Leif Maibom var fortsat næsten eneforfatter på revyen med Henrik Krogsgaard som komponist. Leif havde dog en idé om, at det på lang sigt kunne være svært at være kritisk nok overfor sig selv, så forfatteren Gunnar Geertsen blev mere og mere tilknyttet revyen som ‘tekst-supervisor’.
Samme Geertsens kone - Gitte Geertsen - var samtidig blevet revyens faste scenograf.
Sæsonen blev endnu en supersæson med nye rekorder: 43 forestillinger - 100 % belægning - og i alt 12.556 tilskuere.

Revyholdet 1999:
Pia Rosenbaum, Tacha Elung, Tom Jensen og Leif Maibom
Instruktion: Leif Maibom  - Kapelmester: Henrik Krogsgaard

Fra scrapbogen:
Den danske revy kunne fejre sin 150 års fødselsdag. Det blev i Sønderborg fejret med et festligt pot. over de gamle revyhits, og Sønderborg blev bedt om at lade dette indslag være finalen på årets forestilling ved ‘Revyernes Revy’.

1999
Webdesign: www.reklamehuset.dk