1989

Blev et skelsættende revyår. En af revyens trofaste forfattere og skuespillere - Dagmar Bjerregaard valgte at sige stop. Samtidig brændte lysten for igen at få udefra kommende skuespillere til Sønderborg, så Leif Maibom engagerede Lone Lau og Sir Benny, som han havde spillet sammen med i Hurup i '87.
Samtidig omdannedes Sønderborg Sommer Revy I/S til en enmands-anpartselskab - Leif Maibom Revy-Show ApS, der nu skulle køre både Sønderborg Sommer Revy og Hurup-Revyen.
Og endelig kom de store dagblade - og anmelderne.  De var ikke begejstrede. BT var sønderlemmende - og det var den opmærksomhed, revyen havde drømt om i flere år!
De lokale anmeldere og publikum var dog særdeles glade for revyen, der endte med at spille 32 forestillinger og passerede 7.500 tilskuere.


Revyholdet 1989:

Inger Lolby, Lone Lau, Sir Benny, Johnna og Leif Maibom
Instruktion: Leif Maibom - Kapelmester: Bo Pe

Fra scrapbogen:
For første gang i revyens historie faldt Revyernes Revy´s nåde på den sønderjyske revy. Sønderborg fik lov til at deltage på med nummeret: ‘Pladeparade’ - og som Leif Maibom har noteret sig i dagbogen. ‘Det gik vist ikke særlig godt’.

 

 

1989
Webdesign: www.reklamehuset.dk